PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 27. juli 2023

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Inflationen falder fortsat, men den forventes stadig at forblive for høj i for lang tid. Vi er fast besluttede på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet besluttede derfor i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint.

Dagens renteforhøjelser afspejler vores vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Udviklingen siden vores foregående møde støtter vores forventninger om, at inflationen vil falde yderligere resten af året, men vil forblive over målet i en længere periode. Nogle mål viser tegn på bedring, men den underliggende inflation er generelt stadig høj. Vores tidligere renteforhøjelser slår fortsat kraftigt igennem: Finansieringsforholdene er blevet strammet igen og dæmper i stigende grad efterspørgslen, hvilket er en vigtig faktor for at bringe inflationen tilbage til målet.

Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at ECB's officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt, så længe det er nødvendigt for rettidigt at bringe inflationen tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Vi besluttede også, at mindstereserverne skal forrentes med 0 pct. Med denne beslutning opretholder vi pengepolitikkens effektivitet, idet vi bevarer den nuværende kontrol over pengepolitikken og sikrer, at vores rentebeslutninger fuldt ud slår igennem på pengemarkederne. Dette vil samtidig forbedre pengepolitikkens effektivitet ved at reducere den samlede rente, der skal betales på reserverne for at gennemføre den passende pengepolitiske linje.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted. De nærmere detaljer om ændringen af forrentningen af mindstereserver er beskrevet i en særskilt pressemeddelelse, som offentliggøres kl. 15.45 CET.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

De økonomiske udsigter for euroområdet på kort sigt er blevet forværret, navnlig som følge af den svagere indenlandske efterspørgsel. Høj inflation og strammere finansieringsforhold dæmper forbruget. Dette påvirker især produktionen i fremstillingssektoren, som også holdes nede af den svage udenlandske efterspørgsel. Bolig- og erhvervsinvesteringerne viser også tegn på svaghed. Servicesektoren er mere robust, især inden for kontaktintensive delsektorer som fx turisme. Men aktiviteten mister momentum i servicesektoren. Økonomien ventes at forblive svag på kort sigt. Over tid forventes faldende inflation, stigende indkomster og forbedrede forsyningsforhold at støtte genopretningen.

Arbejdsmarkedet er stadig robust. Arbejdsløsheden forblev på sit historiske lavpunkt på 6,5 pct. i maj, og der skabes mange nye arbejdspladser, især i servicesektoren. Samtidig tyder fremadrettede indikatorer på, at denne tendens muligvis vil aftage i de kommende måneder og blive negativ for fremstillingssektoren.

Efterhånden som energikrisen aftager, bør regeringerne indlede en hurtig og samordnet tilbagerulning af de tilknyttede støtteforanstaltninger. Dette er vigtigt for at undgå, at inflationspresset forværres på mellemlangt sigt, hvilket ville kræve en stærkere pengepolitisk reaktion. Vi glæder os over Eurogruppens udtalelse vedrørende finanspolitikken i euroområdet, som er i overensstemmelse med denne vurdering. Finanspolitikken bør være rettet mod at gøre økonomien mere produktiv og gradvis nedbringe den høje offentlige gæld. Politikker, der har til formål at øge euroområdets forsyningskapacitet, kan bidrage til at mindske prispresset på mellemlangt sigt og vil samtidig støtte den grønne omstilling, som også fremmes af Next Generation EU-programmet. Reformen af EU's rammer for økonomisk styring bør afsluttes inden årets udgang.

Inflationen

Inflationen faldt yderligere i juni til 5,5 pct. fra 6,1 pct. i maj. Energipriserne faldt igen og er nu faldet med 5,6 pct. år til år. Fødevareinflationen fortsatte med at aftage, men var med 11,6 pct. stadig høj.

Inflationen ekskl. energi og fødevarer steg til 5,5 pct. i juni med divergerende tendenser for varer og tjenesteydelser. Vareinflationen faldt yderligere til 5,5 pct. fra 5,8 pct. i maj. Omvendt steg inflationen i servicesektoren til 5,4 pct. fra 5,0 pct. i maj. Dette kunne tilskrives et robust forbrug på ferier og rejser og afspejlede også opadrettede basiseffekter.

Drivkræfterne bag inflationen ændrer sig. De eksterne kilder til inflation er aftagende. De indenlandske prispres, herunder fra stigende lønninger og stadig robuste avancer, udvikler sig derimod til en stadig større drivkraft bag inflationen.

Nogle mål bevæger sig nedad, men den underliggende inflation er generelt stadig høj, herunder som følge af de tidligere energiprisstigningers vedvarende indvirkning på de øvrige priser i økonomien. De fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger i øjeblikket på omkring 2 pct., men nogle indikatorer ligger stadig højt og kræver nøje overvågning.

Risikovurdering

Udsigterne for den økonomiske vækst og inflationen er fortsat meget usikre. Nedadrettede risici for væksten omfatter Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og de generelt øgede geopolitiske spændinger, som kan fragmentere den globale handel og dermed belaste økonomien i euroområdet. Væksten kan også bremses yderligere, hvis pengepolitikken har kraftigere virkninger end forventet, eller hvis verdensøkonomien svækkes, så der lægges en dæmper på efterspørgslen efter eksport fra euroområdet. Væksten kan omvendt blive højere end forventet, hvis det stærke arbejdsmarked, de stigende realindkomster og den aftagende usikkerhed bevirker, at både private og virksomheder får større tillid og øger deres forbrug.

Opadrettede risici for inflationen omfatter et potentielt fornyet opadgående pres på energi- og fødevareomkostningerne, også i forbindelse med Ruslands ensidige udtræden af Sortehavsinitiativet vedrørende korn. Ugunstige vejrforhold kan – i lyset af den aktuelle klimakrise – presse fødevarepriserne højere op end forventet. En vedvarende stigning i inflationsforventningerne, der ligger over vores mål, eller større stigninger i lønninger og avancer end forventet kan også få inflationen til at stige, herunder på mellemlangt sigt. Svagere efterspørgsel – fx som følge af en stærkere transmission af pengepolitikken – vil derimod lette prispresset, især på mellemlangt sigt. Inflationen vil desuden falde hurtigere, hvis faldende energipriser og lavere stigninger i fødevarepriserne slår hurtigere igennem i priserne på andre varer og tjenesteydelser end aktuelt forventet.

De finansielle og monetære forhold

Vores pengepolitiske stramninger transmitteres stadig kraftigt til de bredere finansieringsforhold. De risikofrie renter for korte til mellemlange løbetider er steget siden vores foregående møde, og finansiering er blevet dyrere for bankerne, hvilket til dels skyldes den igangværende udfasning af ECB's målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO'er). Den store TLTRO-tilbagebetaling i juni forløb problemfrit, da bankerne var velforberedte. De gennemsnitlige udlånsrenter for erhvervslån og realkreditlån steg igen i maj til henholdsvis 4,6 pct. og 3,6 pct.

De højere renter og de dermed forbundne indskrænkninger i forbrugsplanerne førte til et yderligere skarpt fald i kreditefterspørgslen i 2. kvartal, som det fremgår af vores seneste undersøgelse af bankernes udlån. Kreditstandarderne for udlån til virksomheder og husholdninger blev yderligere strammet, idet bankerne lægger mere og mere vægt på de risici, deres kunder løber, og er mindre villige til at bære disse risici. Strammere finansieringsforhold gør det dyrere og mindre attraktivt at investere i boliger, og efterspørgslen efter realkreditlån faldt for femte kvartal i træk.

På denne baggrund faldt den årlige vækst i udlån igen i juni til 3,0 pct. for virksomheder og 1,7 pct. for husholdninger. På årsbasis lå væksten på henholdsvis 0,0 pct. og -0,2 pct. i 2. kvartal. Med den svage långivning og reduktionen af Eurosystemets balance faldt den årlige vækst i den brede pengemængde til 0,6 pct. i juni. På årsbasis lå væksten på -1,1 pct. i 2. kvartal.

Konklusion

Inflationen falder fortsat, men den forventes stadig at forblive for høj i for lang tid. Styrelsesrådet besluttede derfor i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint.

Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at ECB's officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt, så længe det er nødvendigt for rettidigt at bringe inflationen tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Vi er under alle omstændigheder klar til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mellemlangsigtede mål, og at den velfungerende transmission af pengepolitikken opretholdes.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.