Brugervejledning til Eurosystemets konsoliderede ugentlige balance

• Retsgrundlag
• Offentliggørelsesdatoer
• Regnskabsprincipper
• Indhold

Den ugentlige balance (Weekly Financial Statement (WFS)), som er offentligt tilgængelig, informerer om Eurosystemets pengepolitiske operationer, valutatransaktioner og investeringer.

Retsgrundlaget for rapporteringen

I henhold til artikel 15 i ESCB-statutten skal der hver uge offentliggøres en konsolideret oversigt over Eurosystemets finansielle stilling. WFS viser Eurosystemets beholdning af aktiver og passiver over for tredjeparter, som disse fremgår af euroområdets nationale centralbankers og ECB's regnskaber. Tilgodehavender og forpligtelser mellem Eurosystemets centralbanker (kendt som Eurosystem-interne tilgodehavender og forpligtelser, fx Target2-mellemværender) udligner hinanden og vises derfor ikke.

WFS' format og indhold er nærmere angivet i ECB's retningslinje om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (ECB/2016/34).

• ECB/2016/34
• ECB, ESCB og Eurosystemet

Offentliggørelsesdatoer

WFS offentliggøres som hovedregel hver tirsdag kl. 15.00 CET, og den vedrører den foregående fredag. Denne hovedregel fraviges på visse tidspunkter, fx i forbindelse med den første WFS efter kvartalsafslutning, og når Target2-systemet er lukket i den periode, hvor WFS udarbejdes. I en forklarende note oplyses om ændringerne i centrale positioner og aggregater på balancen samt, om nødvendigt, andre forhold.

Offentliggørelsesdatoer

WFS oversættes til alle officielle EU-sprog, mens den forklarende note kun findes på engelsk.

Regnskabsprincipper

Generelt

Retningslinje ECB/2016/34 fastlægger regler for Eurosystemets bogføring og regnskabsrapportering. Bogføringsreglerne skal følges for alle poster af væsentlig betydning for Eurosystemets operationer.

ECB/2016/34

Regler for værdiansættelse af balanceposter

WFS afspejler værdiansættelsen af Eurosystemets aktiver og passiver i overensstemmelse med retningslinje ECB/2016/34.

Værdiansættelse af aktiver og passiver

Guld, valutainstrumenter og værdipapirbeholdninger revalueres til gældende markedskurser og -priser ved udgangen af hvert kvartal bortset fra værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, ikke-omsættelige værdipapirer og værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, som bogføres til amortiseret anskaffelsesværdi. Værdipapirer, der værdiansættes til amortiseret anskaffelsesværdi, behandles som særskilte beholdninger og testes for værdiforringelse.

Revalueringsgrundlag

Revalueringen finder sted post for post for værdipapirer, renteswaps, futures, forward rate agreements og andre renteinstrumenter (undtagen optioner indbygget i værdipapirer). Valutabeholdninger (inkl. særlige trækningsrettigheder) revalueres valuta for valuta.

Revaluering ultimo kvartalet

Nettoeffekten af revalueringen ultimo kvartalet anføres separat for hver balancepost i WFS efter kvartalsafslutningen. I løbet af kvartalet registreres alle operationer, der gennemføres af Eurosystemet, til transaktionskurser og -priser. Denne fremgangsmåde giver brugerne mulighed for i løbet af kvartalet at følge udviklingen i Eurosystemets operationer på grundlag af pengestrømme, mens de balancepositioner, som er genstand for regelmæssig revaluering, ultimo kvartalet opføres til markedsværdi for at afspejle den økonomiske virkelighed.

Regler for resultatføring

Urealiserede gevinster fra revalueringen ultimo kvartalet resultatføres ikke, men overføres direkte til en revalueringskonto. Urealiserede tab ultimo året indgår i resultatopgørelsen, hvis de overstiger tidligere revalueringsgevinster opført på den tilsvarende revalueringskonto. Sådanne indregnede tab tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med nye urealiserede gevinster. Urealiserede tab som følge af revalueringen af et givent værdipapir, en udenlandsk valuta eller en guldbeholdning modregnes ikke i urealiserede gevinster på andre værdipapirer eller valutaer. Disse principper kombinerer gennemsigtighed med en forsigtig indregning af indtægter.

Balanceformat

De nationale centralbanker indberetter deres balancedata i overensstemmelse med det format, der er defineret i bilag IV til retningslinje ECB/2016/34, som også fastsætter sammensætningen af de enkelte balanceposter. Det er helt afgørende for konsolideringen af dataene, at de nationale centralbankers indberetninger er konsistente. Yderligere oplysninger om balancens indhold og opbygning findes i næste afsnit.

Indhold

Generelt

WFS viser alle aktiver og passiver i Eurosystemets centralbanker, herunder alle filialer af nationale centralbanker, i forhold til tredjeparter. Den omfatter ikke aktiver og passiver i forbindelse med investeringer i datterselskaber eller selskaber, hvori nationale centralbanker i euroområdet har kapitalinteresser. Tilgodehavender og forpligtelser mellem Eurosystemets centralbanker (kendt som Eurosystem-interne tilgodehavender og forpligtelser, fx Target2-mellemværender) udligner hinanden og vises derfor ikke.

Balancestruktur

I WFS skelnes mellem residenter i euroområdet og residenter uden for euroområdet i overensstemmelse med europæiske og internationale statistiske standarder. Desuden skelnes mellem poster i udenlandsk valuta og poster i euro. Endvidere adskilles positioner over for den finansielle sektor (fx passivpost 3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet) fra positioner over for offentlig forvaltning og service og andet (fx passivpost 5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet).

WFS viser balancer ved forretningstids ophør på rapporteringsdagen og ændringer (som følge af transaktioner eller revalueringseffekter ultimo kvartalet, alt efter omstændighederne) i forhold til den foregående uge. Balancens poster er alle udtrykt i mio. euro, mens poster i den forklarende note generelt angives i mia. euro.

Den forklarende note til den ugentlige balance

Den forklarende note omtaler primært ændringer, der er opstået som følge af udviklingen i gennemførelsen af pengepolitik og transaktioner i udenlandsk valuta siden den foregående uge. I dette afsnit gennemgås henvisningerne til de vigtigste balanceposter i WFS, som forklares i noten.

Guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) viser Eurosystemets centralbankers guldbeholdninger (både fysisk og ikke-fysisk guld) til markedsværdien ultimo det foregående kvartal og værdien af transaktioner (køb og salg), der er afviklet siden ultimo det foregående kvartal. Selvom denne post ikke indgår i Eurosystemets nettoposition i udenlandsk valuta, er den en del af Eurosystemets officielle reserver. Der vil kun være et særligt afsnit i den forklarende note, hvis ændringerne i forhold til den foregående uge har været væsentlige, fx som følge af en revaluering ultimo kvartalet.

Eurosystemets nettoposition i udenlandsk valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9)^[1] omfatter beholdninger, som er resultatet af alle kunde- og porteføljetransaktioner i udenlandsk valuta (inkl. særlige trækningsrettigheder – SDR) med både residenter i euroområdet og residenter uden for euroområdet og likviditetstilførende operationer i udenlandsk valuta til fordel for residenter i euroområdet. Denne kategori indeholder valutadelen af Eurosystemets officielle reserver, som primært kræves til at støtte eventuelle interventioner i valutamarkedet.

• Aktivpost 2.1 Tilgodehavender hos IMF viser medlemsstaternes tilgodehavender hos IMF som følge af deres indskud i IMF, deres beholdning af SDR og deres deltagelse i IMF's programmer. En relateret balancepost er passivpost 9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF, der repræsenterer det SDR-beløb, som oprindeligt blev tildelt de pågældende medlemsstater.
• Aktivpost 2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver repræsenterer størstedelen af Eurosystemets officielle aktiver i udenlandsk valuta og består hovedsagelig af indlån og værdipapirinvesteringer hos modparter uden for euroområdet. Aktiver i udenlandsk valuta i euroområdet er opført under aktivpost 3 Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter i euroområdet.

Eurosystemets Nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4)^[2] viser modparters brug af Eurosystemets likviditetstilførende långivningsoperationer fratrukket likviditetsopsugende instrumenter.

Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer i euro (aktivpost 5) er opdelt i seks delposter og afspejler de likviditetstilførende pengepolitiske lånetransaktioner, som anvendes af Eurosystemet.

• Aktivpost 5.1 Primære markedsoperationer henviser til en regelmæssig likviditetstilførende markedsoperation, der gennemføres af Eurosystemet som tilbageførselsforretninger. De primære markedsoperationer udføres i form af ugentlige standardauktioner med en løbetid på normalt en uge.
• Aktivpost 5.2 Langfristede markedsoperationer dækker likviditetstilførende tilbageførselsforretninger, der gennemføres hver måned, normalt med en løbetid på tre måneder. Posten omfatter desuden ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger i form af yderligere langfristede markedsoperationer i euro, som er nærmere beskrevet i afsnittet om markedsoperationer på ECB's websted.
• Aktivpost 5.3 Finjusterende markedsoperationer gennemført som tilbageførselsforretninger omfatter de markedsoperationer, der udføres på ad hoc-basis for at styre likviditetsforholdene i markedet og renten, især med henblik på at udjævne rentevirkningen af uventede likviditetsudsving i markedet.
• Aktivpost 5.4 Strukturelle markedsoperationer gennemført som tilbageførselsforretninger omfatter likviditetstilførende markedsoperationer, der gennemføres som tilbageførselsforretninger af Eurosystemet med det hovedformål at justere den finansielle sektors strukturelle likviditetsstilling over for Eurosystemet.
• Aktivpost 5.5 Marginal udlånsfacilitet er en stående facilitet i Eurosystemet, som modparterne kan anvende til at opnå dag-til-dag likviditet fra en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats mod godkendt sikkerhed.
• Aktivpost 5.6 Udlån i forbindelse med marginbetalinger kan opstå ved værdistigninger i underliggende sikkerhed for andre lån til modparter. I disse tilfælde kan centralbankerne returnere overskydende kontanter til modparten.

Eurosystemets Nettoudlån til kreditinstitutter beregnes ved at trække følgende delposter på passivsiden fra aktivpost 5:

• Passivpost 2.2 Indlånsfacilitet er en stående facilitet i Eurosystemet, som modparterne kan anvende til dag-til-dag indskud, der forrentes til en på forhånd fastsat rentesats. (Denne delpost skal ses i forbindelse med aktivdelpost 5.5 Marginal udlånsfacilitet. Mens det førstnævnte instrument kan anvendes til kortsigtet placering af overskudslikviditet, kan det sidstnævnte anvendes til at dække kortsigtet likviditetsunderskud).

• Passivpost 2.3 vedrører Tidsindskud. Modtagelse af tidsindskud er et pengepolitisk instrument, der anvendes til finjustering for at absorbere likviditet på markedet eller udligne likviditetsmæssige ubalancer den sidste dag i reservekravsperioden.

• Passivpost 2.4 Finjusterende markedsoperationer gennemført som tilbageførselsforretninger afspejler ekstraordinære markedsoperationer, som Eurosystemet udfører primært for at absorbere uventede indgående pengestrømme til markedet. Den tilsvarende aktivpost er Finjusterende markedsoperationer gennemført som tilbageførselsforretninger (aktivpost 5.3).

• Passivpost 2.5 Indlån i forbindelse med marginbetalinger kan opstå ved værdiforringelse i underliggende sikkerhed for lån til modparter. Eurosystemet kan i dette tilfælde kræve, at modparterne leverer yderligere kontanter (eller sikkerhed). Den tilsvarende aktivpost er Udlån i forbindelse med marginbetalinger (aktivpost 5.6).

Pengebase (passivpost 1, 2.1 og 2.2)^[3] består af:

• Passivpost 1 Seddelomløb, der repræsenter den nominelle værdi af eurosedler, som er sat i omløb af Eurosystemets centralbanker.
• Passivpost 2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet), der primært består af indeståender i tilknytning til kravet om, at kreditinstitutter skal have indskud på konti i deres nationale centralbank. Eurosystemets reservekravssystem omfatter gennemsnitsfaciliteter, som indebærer, at kreditinstitutter skal opfylde reservekravet som et gennemsnit målt over en bestemt reservekravsperiode.
• Passivpost 2.2 Indlånsfacilitet (se ovenfor).

Aktivpost 7.1 Værdipapirer, der holdes til pengepolitiske formål, afspejler Eurosystemets beholdninger af værdipapirer opkøbt inden for de pengepolitiske opkøbsprogrammer og opdelt i forskellige porteføljer. Nærmere oplysninger findes på ECB's websted i afsnittet om opkøbsprogrammer.

Alle værdipapirer under aktivpost 7.1 værdiansættes til amortiseret anskaffelsespris, uanset af hvilke grunde de holdes. En gang om året udføres en test for værdiforringelse.

Afsnittet Andre forhold i den forklarende note kan indeholde oplysninger om væsentlige ændringer i balanceposter i WFS, som ikke automatisk er omhandlet i den forklarende note.

Afsnittet blev fx anvendt til at forklare en regnskabsmæssig omklassificering, som fandt sted for at harmonisere oplysningerne om den likviditetsstøtte (ELA), som de nationale centralbanker i Eurosystemet ydede til indenlandske kreditinstitutter. Når disse transaktioner antager form af lån mod sikkerhed, medtages de i WFS under Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet (aktivpost 6).