ECB fornyer eurosedlernes design i 2024

6. december 2021

• ECB forventer at vælge nyt design til eurosedlerne i 2024
• ECB vil indhente synspunkter fra offentligheden
• En tværfaglig gruppe skal rådgive Styrelsesrådet om nye temaer

Den Europæiske Centralbank (ECB) planlægger at forny eurosedlernes design. Det skal ske i et samarbejde med europæiske borgere i en proces, som forventes at munde ud i en endelig beslutning i 2024.

[Listen over medlemmerne af den rådgivende gruppe blev opdateret 7. januar 2022 kl. 16.00 med navnet på den maltesiske repræsentant og 8. marts 2022 kl. 16.00 med navnet på den nye estiske repræsentant, som er trådt i stedet for Vladimir Taiger.]

Processen begynder med oprettelsen af fokusgrupper, som får til opgave at indhente synspunkter fra folk i hele euroområdet om mulige temaer til de fremtidige eurosedler. Derefter vil en rådgivende gruppe bestående af eksperter fra alle eurolande forelægge en liste med udvalgte nye temaer for ECB's styrelsesråd. Gruppens medlemmer er allerede blevet udpeget af ECB på grundlag af forslag fra de nationale centralbanker i euroområdet. De kommer fra forskellige fagområder såsom historie, naturvidenskab, samfundsvidenskab, billedkunst og teknologi. Designet på de nuværende eurosedler er baseret på temaet "tidsaldre og stilarter", der er repræsenteret ved vinduer, portaler og broer.

"Eurosedlerne er kommet for at blive. De er et håndgribeligt og synligt symbol på vores sammenhold i Europa, især i krisetider, og der er stadig stor efterspørgsel efter dem", siger ECB's formand Christine Lagarde. "Efter 20 år er tiden kommet til at forny sedlernes udseende, så europæere i alle aldre og samfundsgrupper bedre kan identificere sig med dem."

Når den rådgivende gruppe har fremlagt sine forslag, vil ECB opfordre offentligheden til at komme med deres synspunkter om temaerne på listen. Der vil derefter blive udskrevet en designkonkurrence, hvorefter ECB igen vil høre offentligheden. Styrelsesrådet træffer den endelige beslutning.

Baggrunden for den proces, der nu sættes i gang, er ECB's styrelsesråds tilsagn om at sikre innovative og sikre eurosedler, som europæerne kan identificere sig med. Den seneste undersøgelse af betalingspræferencer hos forbrugerne i euroområdet (SPACE) viste, at kontanter stadig var det mest populære betalingsmiddel til fysiske detailbetalinger i 2019. Selvom kontantløse betalinger er øget under pandemien, er efterspørgslen efter kontanter også vokset, da kontanter har en vigtig funktion som værdilagring. Som et led i Eurosystemets Cash 2030-strategi tages der konkrete skridt til at garantere, at der fortsat vil være kontanter, og at de vil blive accepteret som betalingsmiddel på længere sigt – også efter den eventuelle indførelse af en digital euro.

"Vi vil udvikle eurosedler, som de europæiske borgere kan identificere sig med og vil være stolte af at bruge som deres penge", siger medlem af ECB's direktion Fabio Panetta. "Processen med eurosedlernes nye design vil foregå parallelt med vores undersøgelser i forbindelse med en digital euro. Begge projekter har som mål at opfylde vores mandat om at forsyne europæerne med sikre penge."

Efter designprocessen vil Styrelsesrådet godkende produktionen af nye eurosedler og fastsætte mulige udstedelsestidspunkter.

Medlemmer af den rådgivende gruppe om temaer:

Alice Twemlow (Holland), professor i grafisk design og visuel kultur: historie, teori og sociologi, Amsterdams universitet

Costas Varotsos (Grækenland), kunstner og professor, fakultetet for arkitektur, Aristoteles-universitet i Thessaloniki

Demetrios Michaelides (Cypern), professor emeritus i klassisk arkæologi, Cyperns universitet

Elvira Maria Correia Fortunato (Portugal), vicerektor, NOVA-universitetet i Lissabon

Emanuel Buttigieg (Malta), senior lecturer i historie, det humanistiske fakultet, Maltas universitet

Fabio Beltram (Italien), professor i materiens fysik, Scuola Normale Superiore i Pisa

Fintan O'Toole (Irland), professor i irsk skrift, Princeton University, og kolumnist ved The Irish Times

Ieva Zībārte (Letland), udstillingschef, Zuzeum kunstcenter

Jana Arbeiter (Slovenien), adjunkt og forsker, det samfundsvidenskabelige fakultet, Ljubljanas universitet

Lisa Borgenheimer (Tyskland), professor i informationsdesign, HfG Offenbach am Main

Maaria Wirkkala (Finland), kunstner

Marija Marcelionytė-Paliukė (Litauen), professor, kunstakademiet i Vilnius

Nuria Oliver (Spanien), direktør og medstifter af ELLIS Alicante Unit og Chief Data Scientist, DataPop Alliance

Patrick Sanavia (Luxembourg), direktør, Luxembourgs nationale kulturarvskontor

Peter Aufreiter (Østrig), generaldirektør og videnskabelig administrerende direktør, videnskabs- og teknologimuseet i Wien

Silvia Miháliková (Slovakiet), professor og forsker, det slovakiske videnskabsakademi, institut for sociologi, Trnava universitet

Stéphane Distinguin (Frankrig), stifter og CEO, Fabernovel

Stephan Vanfleteren (Belgien), fotograf

Toomas Kiho (Estland), chefredaktør, Akadeemia

Henvendelser fra medierne kan rettes til Georgina Garriga Sánchez, tlf.: +49 69 1344 95368.