PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 3. februar 2022

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til vores pressekonference.

Genopretningen af økonomien i euroområdet fortsætter, og arbejdsmarkedet forbedres yderligere, hjulpet på vej af en omfattende politisk støtte. Men væksten vil sandsynligvis fortsat være afdæmpet i 1. kvartal, da den nuværende pandemibølge stadig påvirker den økonomiske aktivitet negativt. Mangel på materialer, udstyr og arbejdskraft lægger fortsat en dæmper på produktionen i nogle industrier. Høje energiomkostninger rammer indkomsterne og vil sandsynligvis dæmpe forbruget. Økonomien påvirkes dog i stadig mindre grad for hver pandemibølge, og de faktorer, der begrænser produktionen og forbruget, bør gradvis aftage. Det giver mulighed for en kraftig fremgang i økonomien igen i løbet af året.

Inflationen er steget markant i de seneste måneder og har også overrasket med en stigning i januar. Dette skyldes primært højere energiomkostninger, som presser priserne op i mange sektorer, og højere fødevarepriser. Inflationen vil sandsynligvis fortsat være høj i længere tid end forventet, men falde i løbet af i år.

Styrelsesrådet bekræftede derfor sine beslutninger fra det pengepolitiske møde i december 2021. Dette er nærmere beskrevet i den pressemeddelelse, der er offentliggjort i dag kl. 13.45. I overensstemmelse hermed vil vi fortsætte den gradvise nedtrapning af vores opkøb af aktiver i løbet af de kommende kvartaler og ophøre med nettoopkøbene under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) ved udgangen af marts. I lyset af den nuværende usikkerhed er vi mere end nogen sinde nødsaget til at bevare fleksibilitet og råde over valgmuligheder ved gennemførelsen af pengepolitikken. Styrelsesrådet er rede til, efter behov, at tilpasse alle sine instrumenter for at sikre, at inflationen stabiliserer sig på dets to procent-mål på mellemlangt sigt.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter tale om vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Den økonomiske aktivitet aftog til 0,3 pct. i 4. kvartal 2021. Ikke desto mindre nåede produktionen op på niveauet før pandemien ved udgangen af 2021. Den økonomiske aktivitet og efterspørgslen vil sandsynligvis stadig være afdæmpede i begyndelsen af året. Det er der flere grunde til. For det første påvirker inddæmningsforanstaltninger forbrugertjenester, især rejse-, turist-, hotel-, restaurations- og underholdningsbranchen. Selvom smittetallene stadig er meget høje, er virkningerne af pandemien nu mindre skadelige for økonomien. For det andet nedsætter høje energiomkostninger husholdningernes købekraft og virksomhedernes indtjening. Dette lægger en dæmper på forbruget og investeringerne. Og for det tredje er der i nogle sektorer mangel på udstyr, materialer og arbejdskraft, som fortsat hæmmer produktionen af færdigvarer, skaber forsinkelser i bygge- og anlægsbranchen og bremser genopretningen i dele af servicesektoren. Der er tegn på, at disse flaskehalsproblemer kan være begyndt at aftage, men de vil vare ved et stykke tid endnu.

På lidt længere sigt bør væksten stige kraftigt igen i løbet af 2022, drevet af en solid indenlandsk efterspørgsel. I takt med at arbejdsmarkedet bedres yderligere – med flere mennesker i arbejde og færre i jobfastholdelsesordninger – bør husholdningernes indkomst stige og deres forbrug vokse. Den globale genopretning og den fortsatte finanspolitiske og pengepolitiske støtte bidrager også til disse positive udsigter. Målrettede og produktivitetsfremmende finanspolitiske foranstaltninger og strukturelle reformer, som er tilpasset forholdene i forskellige eurolande, har stadig afgørende betydning som et effektivt supplement til vores pengepolitik.

Inflationen

Inflationen steg til 5,1 pct. i januar fra 5,0 pct. i december 2021. Den forventes at holde sig på det høje niveau på kort sigt. Energipriserne er stadig den primære årsag til den høje inflation. Den direkte effekt af disse tegnede sig for over halvdelen af den samlede inflation i januar, og energiomkostningerne presser også priserne op i mange sektorer. Fødevarepriserne er også steget, hvilket skyldes sæsonfaktorer, højere transportomkostninger og højere priser på gødning. Desuden er prisstigningerne blevet mere udbredte – med markante stigninger i priserne på et stort antal varer og tjenesteydelser. De fleste mål for den underliggende inflation er steget over de seneste måneder, selvom de midlertidige pandemifaktorers rolle stadig gør det usikkert, om disse stigninger vil være vedvarende. Markedsbaserede indikatorer peger på, at udviklingen i energipriserne bliver mere moderat i løbet af 2022, og det prispres, som skyldes globale forsyningsflaskehalse, bør også aftage.

Arbejdsmarkedsforholdene forbedres yderligere, selvom lønvæksten stadig er generelt afdæmpet. Over tid bør økonomiens tilbagevenden til fuld kapacitet understøtte en hurtigere lønvækst. Markedsbaserede mål for inflationsforventningerne på længere sigt har været stort set stabile på knap 2 pct. siden vores sidste pengepolitiske møde. De seneste undersøgelsesbaserede mål ligger på omkring 2 pct. Disse faktorer vil også bidrage yderligere til den underliggende inflation og til en samlet inflation, der varigt forbliver på vores to procent-mål.

Risikovurdering

Det er stadig vores opfattelse, at de risici, som knytter sig til de økonomiske udsigter, er stort set afbalancerede på mellemlangt sigt. Økonomien kan muligvis overstige forventningerne, hvis husholdningernes tillid øges, og de sparer mindre op end forventet. Selvom usikkerheden forbundet med pandemien er aftaget noget, er de geopolitiske spændinger derimod øget. Endvidere kan vedvarende høje energiomkostninger være en større bremse for forbruget og investeringerne end forventet. Spørgsmålet om, hvor lang tid der går, før forsyningsflaskehalsene forsvinder, er endnu en risiko for vækst- og inflationsudsigterne. Sammenlignet med vores forventninger i december er risiciene i tilknytning til inflationsudsigterne opadrettede, særlig på kort sigt. Hvis prispresset fører til højere lønstigninger end forventet, eller økonomien vender hurtigere tilbage til fuld kapacitet, kan inflationen vise sig at blive højere.

De finansielle og monetære forhold

Markedsrenterne er steget siden vores møde i december. Bankernes finansieringsomkostninger er dog indtil videre forblevet moderate. Bankernes udlånsrenter for virksomheder og husholdninger ligger stadig på historisk lave niveauer, og finansieringsforholdene i økonomien er fortsat gunstige. Långivningen til virksomheder er steget, understøttet af lån med både korte og længere løbetider. En robust efterspørgsel efter realkreditlån støtter långivningen til husholdninger. Bankerne er nu lige så rentable, som de var før pandemien, og deres balancer er fortsat solide.

I henhold til vores seneste undersøgelse af bankernes udlån steg virksomhedernes efterspørgsel efter lån kraftigt i 4. kvartal 2021. Til grund for den stigende efterspørgsel lå både større behov for driftskapital, som skyldtes forsyningsflaskehalse, og øget finansiering af mere langsigtede investeringer. Desuden har bankerne stadig et generelt positivt syn på kreditrisici, som hovedsagelig skyldes deres positive vurdering af de økonomiske udsigter.

Konklusion

Sammenfattende fortsætter økonomien i euroområdet genopretningen, men væksten forventes at forblive afdæmpet i 1. kvartal. Selvom inflationsudsigterne er usikre, vil inflationen sandsynligvis stadig være høj i længere tid end forventet, men falde i løbet af i år. Vi vil fortsat være opmærksomme på de nye tal og foretage en grundig vurdering af deres indvirkning på inflationsudsigterne på mellemlangt sigt. Vi er rede til, efter behov, at tilpasse alle vores instrumenter for at sikre, at inflationen stabiliserer sig på målet på 2 pct. på mellemlangt sigt.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.