- PENGEPOLITISK ERKLÆRING
PRESSEKONFERENCE
Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,
Frankfurt am Main, 16. marts 2023
God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.
Det forventes, at inflationen vil forblive for høj alt for længe. Styrelsesrådet besluttede derfor i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 50 basispoint i overensstemmelse med ECB's mål om at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Den øgede usikkerhed forstærker nødvendigheden af, at vi baserer vores beslutninger om de pengepolitiske renter på data. Disse beslutninger vil afhænge af vores vurdering af inflationsudsigterne i lyset af de seneste økonomiske og finansielle data, den underliggende inflations dynamik og den pengepolitiske transmissionsmekanismes styrke.
Vi overvåger nøje de aktuelle markedsspændinger, og vi er rede til at reagere som nødvendigt for at bevare prisstabiliteten og den finansielle stabilitet i euroområdet. Banksektoren i euroområdet er robust og har stærke kapital- og likviditetspositioner. Med ECB's pengepolitiske værktøjer er vi under alle omstændigheder fuldt udrustede til at yde likviditetsstøtte til det finansielle system i euroområdet, hvis det bliver nødvendigt, og til at fastholde en gnidningsløs transmission af pengepolitikken.
ECB's stabs seneste makroøkonomiske fremskrivninger blev afsluttet i begyndelsen af marts, dvs. inden de nylige spændinger på de finansielle markeder. Disse spændinger indebærer yderligere usikkerhed i tilknytning til vurderingerne af inflation og vækst i basisscenariet. Inden den seneste udvikling var den ventede udvikling i basisscenariet for den samlede inflation allerede blevet nedjusteret, primært som følge af et mindre bidrag fra energipriserne end tidligere forventet. ECB's stab forventer nu en gennemsnitlig inflation på 5,3 pct. i 2023, 2,9 pct. i 2024 og 2,1 pct. i 2025. Samtidig er der stadig et stærkt underliggende prispres. Inflationen ekskl. energi og fødevarer fortsatte med at stige i februar, og ECB's stab forventer, at den i gennemsnit vil ligge på 4,6 pct. i 2023, hvilket er højere end forventet i december-fremskrivningerne. Derefter ventes den at falde til 2,5 pct. i 2024 og 2,2 pct. i 2025, efterhånden som de opadrettede pres fra tidligere udbudsstød og genåbningen af økonomien aftager, og den strammere pengepolitik i stigende grad dæmper efterspørgslen.
Basisfremskrivningerne for vækst i 2023 er blevet opjusteret til et gennemsnit på 1,0 pct. som resultat af både faldet i energipriserne og økonomiens øgede modstandsdygtighed over for den udfordrende internationale situation. ECB's stab forventer, at væksten derefter vil stige yderligere til 1,6 pct. i både 2024 og 2025 med støtte fra et robust arbejdsmarked, øget tillid og et opsving i realindkomsten. Samtidig er stigningen i væksten i 2024 og 2025 svagere end forventet i december som følge af den pengepolitiske stramning.
De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.
Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.
Den økonomiske aktivitet
Økonomien i euroområdet stagnerede i fjerde kvartal 2022, og den tidligere forventede nedgang blev således undgået. Den private indenlandske efterspørgsel faldt imidlertid kraftigt. Høj inflation, udbredt usikkerhed og strammere finansieringsforhold påvirkede det private forbrug og de private investeringer, som faldt med henholdsvis 0,9 pct. og 3,6 pct.
I basisscenariet ser det ud til, at økonomien vil rette sig i de kommende kvartaler. Industriproduktionen skulle igen stige, efterhånden som forsyningsforholdene forbedres yderligere, tilliden fortsætter med at blive genoprettet, og virksomhederne får afviklet deres store efterslæb af ordrer. Stigende lønninger og faldende energipriser vil til dels udligne det tab af købekraft, som mange husholdninger oplever som følge af den høje inflation. Dette vil støtte privatforbruget.
Arbejdsmarkedet er stadig stærkt på trods af den aftagende økonomiske aktivitet. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i 4. kvartal 2022, og arbejdsløshedsprocenten lå stadig på det historisk lave niveau på 6,6 pct. i januar 2023.
Statslige støtteforanstaltninger til at beskytte økonomien mod de høje energiprisers virkning bør være midlertidige, målrettede og skræddersyede til at bevare energibesparende initiativer. Når energipriserne falder, og energiforsyningsrisiciene aftager, er det vigtigt, at der straks indledes en koordineret tilbagerulning af disse foranstaltninger. Foranstaltninger, der ikke er i overensstemmelse med disse principper, vil sandsynligvis øge inflationspresset på mellemlangt sigt, hvilket ville kræve en stærkere pengepolitisk reaktion. I overensstemmelse med EU's rammer for økonomisk styring og som anført i Europa-Kommissionens retningslinjer af 8. marts 2023 bør finanspolitikken desuden sigte mod at gøre vores økonomi mere produktiv og gradvist nedbringe den høje offentlige gæld. Politikker, der har til formål at øge euroområdets forsyningskapacitet, navnlig i energisektoren, kan bidrage til at mindske prispresset på mellemlangt sigt. Med dette for øje bør regeringerne hurtigt gennemføre deres investerings- og strukturreformplaner under Next Generation EU-programmet. Reformen af EU's rammer for økonomisk styring bør afsluttes hurtigt.
Inflationen
I februar konstaterede vi et let fald i inflationen til 8,5 pct. Faldet skyldtes et fornyet kraftigt fald i energipriserne. I modsætning dertil steg fødevareinflationen yderligere til 15,0 pct., idet den tidligere kraftige stigning i omkostningerne til energi og andre input til fødevareproduktion stadig slår igennem på forbrugerpriserne.
Der er desuden stadig et stærkt underliggende prispres. Inflationen ekskl. energi og fødevarer steg til 5,6 pct. i februar, og også andre mål for den underliggende inflation ligger stadig på et højt niveau. Prisstigningstaksten for industrivarer ekskl. energi steg til 6,8 pct. i februar, hvilket primært afspejler de forsinkede effekter af tidligere forsyningsflaskehalse og høje energipriser. Prisstigningstakten for tjenesteydelser, som steg til 4,8 pct. i februar, drives stadig af det gradvise gennemslag af de tidligere stigninger i energiomkostningerne, ophobet efterspørgsel fra genåbningen af økonomien og stigende lønninger.
Lønpresset er øget i en situation med robuste arbejdsmarkeder og arbejdstagere, der søger at opnå en vis kompensation for tabet af købekraft som følge af den høje inflation. I sektorer med begrænset udbud og styrket efterspørgsel har mange virksomheder desuden kunnet øge deres avancer. Samtidig ligger de fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt på omkring 2 pct., selvom de fortsat skal overvåges, især i lyset af den seneste tids volatilitet i de markedsbaserede inflationsforventninger.
Risikovurdering
De risici, der knytter sig til udsigterne for den økonomiske vækst, er nedadrettede. De vedvarende øgede spændinger på det finansielle marked kan stramme de generelle kreditforhold mere end forventet og lægge en dæmper på tilliden. Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og landets befolkning er stadig en alvorlig nedadrettet risiko for økonomien og kan igen få omkostningerne til energi og fødevarer til at stige. Væksten i euroområdet kan også blive yderligere forsinket, hvis verdensøkonomien svækkes hurtigere end forventet. Virksomhederne vil dog muligvis hurtigere tilpasse sig den udfordrende internationale situation, og sammen med det aftagende energistød kan dette understøtte højere vækst end aktuelt forventet.
De opadrettede risici for inflationen omfatter eksisterende pres på forsyningskæden, som kan medføre kraftigere stigninger i detailpriserne end forventet på kort sigt. Indenlandske faktorer, fx en vedvarende stigning i inflationsforventningerne over vores mål eller højere stigninger i lønninger og avancer end forventet, kan få inflationen til at stige, herunder på mellemlangt sigt. Et stærkere økonomisk opsving end forventet i Kina kan også skubbe råvarepriserne og den udenlandske efterspørgsel i vejret. De nedadrettede risici for inflationen omfatter de vedvarende øgede spændinger på det finansielle marked, som kan fremme disinflation. De faldende energipriser kan desuden udmønte sig i mindsket pres fra den underliggende inflation og lønningerne. En svækkelse af efterspørgslen, herunder som følge af en kraftigere opbremsning i bankernes kreditgivning eller en stærkere transmission af pengepolitikken end forventet, kan også bidrage til lavere prispres end aktuelt forventet, især på mellemlangt sigt.
De finansielle og monetære forhold
Markedsrenterne steg betydeligt i ugerne efter vores sidste møde. Stigningen er dog blevet vendt markant i de seneste dage, som har været præget af alvorlige spændinger på de finansielle markeder. Bankernes kreditgivning til virksomheder i euroområdet er blevet dyrere. Kreditgivningen til virksomheder er blevet yderligere svækket som følge af lavere efterspørgsel og strammere kreditforhold. Husholdningernes låneomkostninger er også steget, især som følge af højere realkreditrenter. Denne stigning i låneomkostninger og det deraf følgende fald i efterspørgslen har sammen med strammere kreditstandarder lagt en yderligere dæmper på væksten i lån til husholdninger. På baggrund af denne svækkede udlånsudvikling er der sket en markant opbremsning i væksten i pengemængden, som drives af pengemængdemålets mest likvide komponenter.
Konklusion
For at opsummere forventer vi, at inflationen vil forblive for høj alt for længe. Styrelsesrådet besluttede derfor i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 50 basispoint i overensstemmelse med ECB's mål om at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Den øgede usikkerhed forstærker nødvendigheden af, at vi baserer vores beslutninger om de pengepolitiske renter på data. Disse beslutninger vil afhænge af vores vurdering af inflationsudsigterne i lyset af de seneste økonomiske og finansielle data, den underliggende inflations dynamik og den pengepolitiske transmissionsmekanismes styrke. Vi overvåger nøje de aktuelle markedsspændinger, og vi er rede til at reagere som nødvendigt for at bevare prisstabiliteten og den finansielle stabilitet i euroområdet.
Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mål på mellemlangt sigt, og for at fastholde en gnidningsløs transmission af pengepolitikken.
I er nu velkommen til at stille spørgsmål.
Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- [email protected]
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt