PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Amsterdam, 9. juni 2022

Goddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference. Jeg vil også gerne takke nationalbankdirektør Klaas Knot for hans gæstfrihed og rette en særlig tak til hans medarbejdere for det fremragende arrangement i forbindelse med dagens møde i Styrelsesrådet.

Den høje inflation er en stor udfordring for os alle. Styrelsesrådet vil sikre, at inflationen igen kommer ned på vores 2 procent-mål på mellemlangt sigt.

I maj steg inflationen igen betydeligt, hovedsagelig på grund af prisstigninger på energi og fødevarer, som bl.a. skyldtes virkningen af krigen. Men inflationspresset er taget til i omfang og styrke, og priserne på mange varer og tjenesteydelser stiger kraftigt. Eurosystemets stab har foretaget en væsentlig opjustering af deres basisfremskrivninger af inflationen. Ifølge disse fremskrivninger vil inflationen ligge på et uønsket højt niveau i et stykke tid. Imidlertid forventes det, at mere moderate energiomkostninger, aftagende forsyningsforstyrrelser relateret til pandemien samt normaliseringen af pengepolitikken vil få inflationen til at falde. Ifølge stabens nye fremskrivninger vil den årlige inflation være 6,8 pct. i 2022. Derefter ventes den at falde til 3,5 pct. i 2023 og 2,1 pct. i 2024, hvilket er højere end i martsfremskrivningerne. Det betyder, at den samlede inflation ved udgangen af fremskrivningsperioden ventes at ligge en smule over vores mål. Den gennemsnitlige inflation ekskl. energi- og fødevarepriser ventes at blive 3,3 pct. i 2022, 2,8 pct. i 2023 og 2,3 pct. i 2024, hvilket også ligger over martsfremskrivningerne.

Ruslands uberettigede angreb på Ukraine lægger stadig en dæmper på økonomien både i og uden for Europa. Det forårsager handelsforstyrrelser og mangel på materialer og bidrager til høje energi- og råvarepriser. Disse faktorer vil fortsat svække tilliden og dæmpe væksten, særlig på kort sigt. Betingelserne for en fortsat økonomisk vækst er dog til stede på baggrund af den aktuelle genåbning af økonomien, et stærkt arbejdsmarked, finanspolitisk støtte og opsparing, der er akkumuleret under pandemien. Når de nuværende hæmmende faktorer aftager, forventes den økonomiske aktivitet at stige igen. Disse udsigter er overordnet set afspejlet i Eurosystemets stabs fremskrivninger. Her ventes en årlig vækst i realt BNP på 2,8 pct. i 2022, 2,1 pct. i 2023 og 2,1 pct. i 2024. Sammenlignet med martsfremskrivningerne er udsigterne blevet væsentlig nedjusteret i 2022 og 2023, mens de er blevet opjusteret i 2024.

På grundlag af vores opdaterede vurdering besluttede vi at tage yderligere skridt i normaliseringen af vores pengepolitik. Under hele denne proces vil Styrelsesrådet bevare valgmulighederne, dataforankringen, den gradvise tilgang og fleksibiliteten i sin pengepolitik.

For det første besluttede vi at afslutte nettoopkøbene inden for vores opkøbsprogram (APP) pr. 1. juli 2022. Det er Styrelsesrådets hensigt at fortsætte med fuldt ud at geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer opkøbt under APP, efterhånden som de forfalder, i en længere periode efter den dato, hvor Styrelsesrådet begynder at forhøje ECB's officielle renter, og i hvert fald så længe det er nødvendigt for at sikre rigelig likviditet og en passende pengepolitik.

For det andet foretog vi en grundig gennemgang af de betingelser, som ifølge vores forward guidance bør være opfyldt, inden vi begynder at hæve ECB's officielle renter. Ud fra denne vurdering konkluderede Styrelsesrådet, at betingelserne er opfyldt. På denne baggrund, og i overensstemmelse med den tidsmæssige rækkefølge af vores pengepolitiske tiltag, er det vores hensigt at sætte ECB's officielle renter op med 25 basispoint på vores pengepolitiske møde i juli.

Derefter forventer vi at hæve ECB's officielle renter igen i september. Kalibreringen af denne rentestigning vil afhænge af de opdaterede inflationsudsigter på mellemlangt sigt. Hvis inflationsudsigterne på mellemlangt sigt er uændrede eller forværres, vil det være hensigtsmæssigt med en større stigning på vores møde i september.

For det tredje forventer vi – på grundlag af vores nuværende vurdering – at et gradvist, men vedvarende forløb med yderligere rentestigninger vil være hensigtsmæssigt efter september. I overensstemmelse med vores forpligtelse til at fastholde inflationen på 2 pct. på mellemlangt sigt vil justeringen af vores pengepolitik foregå i et tempo, der afhænger af de seneste data og af vores vurdering af, hvordan inflationen vil udvikle sig på mellemlangt sigt.

Inden for Styrelsesrådets mandat vil fleksibilitet, i stresssituationer, fortsat være et element i pengepolitikken, når trusler mod den pengepolitiske transmission bringer prisstabiliteten i fare.

Der er en fyldig redegørelse for de beslutninger, der blev truffet i dag, i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

På kort sigt forventer vi, at aktiviteten dæmpes af de høje energiomkostninger, forringelsen af bytteforholdet, større usikkerhed og den negative virkning, som den høje inflation har på den disponible indkomst. Krigen i Ukraine og nye pandemirestriktioner i Kina har igen forværret forsyningsflaskehalsene. Som følge heraf oplever virksomhederne højere omkostninger og forstyrrelser i deres forsyningskæder, og deres udsigter for den fremtidige produktion er forværrede.

Der er imidlertid også faktorer, som understøtter den økonomiske aktivitet, og de forventes at få mere vægt i de kommende måneder. Genåbningen af de sektorer, der har været mest berørt af pandemien, og et stærkt arbejdsmarked med flere mennesker i arbejde vil fortsat understøtte indkomst og forbrug. Desuden er den opsparing, som er blevet akkumuleret under pandemien, en buffer.

Finanspolitikken bidrager til at afbøde virkningen af krigen. Målrettede og midlertidige budgetforanstaltninger beskytter dem, der er hårdest ramt af højere energipriser, samtidig med at risikoen for at øge inflationspresset begrænses. En hurtig gennemførelse af investerings- og strukturreformplanerne inden for Next Generation EU-programmet, "Fit for 55"-pakken og REPowerEU-planen vil også bidrage til, at økonomien i euroområdet kan vokse hurtigere og holdbart samt blive mere modstandsdygtig over for globale stød.

Inflationen

Inflationen steg yderligere til 8,1 pct. i maj. Selvom regeringer har grebet ind og bidraget til at dæmpe energiinflationen, ligger energipriserne 39,2 pct. over niveauet for et år siden. Markedsbaserede indikatorer tyder på, at de globale energipriser fortsat vil være høje på kort sigt, men at de derefter vil falde noget. Fødevarepriserne steg 7,5 pct. i maj. Stigningen skyldtes delvis, at Ukraine og Rusland hører blandt verdens største producenter af landbrugsvarer.

Prisstigningerne har også været kraftigere på grund af øgede forsyningsflaskehalse, og fordi den indenlandske efterspørgsel retter sig, navnlig i servicesektoren, i takt med at økonomien genåbner. Prisstigningerne har spredt sig til flere sektorer. Derfor er mål for den underliggende inflation også steget yderligere.

Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsætter, idet arbejdsløsheden stadig lå på det historisk lave niveau på 6,8 pct. i april. Stillingsopslag inden for mange sektorer viser, at der er en solid efterspørgsel efter arbejdskraft. Lønvæksten er begyndt at stige, herunder i fremadrettede indikatorer. Over tid bør styrkelsen af økonomien og visse indhentningseffekter understøtte en hurtigere lønvækst. Selvom de fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt, som udledes af de finansielle markeder og ekspertundersøgelser, ligger på ca. 2 procent, giver begyndende tegn på justeringer i disse mål, der bringer dem over inflationsmålet, anledning til en nøje overvågning af udviklingen.

Risikovurdering

Risiciene i tilknytning til pandemien er faldet, men krigen er stadig en betydelig nedadrettet risiko for væksten. Navnlig vil en yderligere forstyrrelse af energiforsyningen til euroområdet være en stor risiko, som indgår i det negative scenarie i stabens fremskrivninger. Desuden kan en optrapning af krigen medføre, at de økonomiske forventninger forværres, begrænsningerne på udbudssiden øges, og energi- og fødevareomkostningerne vedbliver med at være højere end forventet.

Risiciene i tilknytning til inflationen er primært opadrettede. Risiciene i forbindelse med inflationsudsigterne på mellemlangt sigt omfatter en varig forværring af økonomiens produktionskapacitet, vedvarende høje energi- og fødevarepriser, inflationsforventninger, der overstiger vores målsætning, og lønstigninger, der er højere end forventet. Hvis efterspørgslen svækkes på mellemlangt sigt, vil dette dog mindske presset på priserne.

De finansielle og monetære forhold

Markedsrenterne er steget som reaktion på de ændrede inflationsudsigter og pengepolitikken. På grund af stigende benchmarkrenter er bankernes finansieringsomkostninger steget, og dette har medført, at bankernes udlånsrenter er blevet højere, navnlig for husholdninger. Ikke desto mindre steg långivningen til virksomheder i marts. Det skyldtes et fortsat behov for at finansiere investeringer og arbejdskapital på baggrund af stigende produktionsomkostninger, vedvarende forsyningsflaskehalse og mindre brug af markedsfinansiering. Långivningen til husholdninger steg også som følge af en fortsat solid efterspørgsel efter realkreditlån.

I overensstemmelse med vores pengepolitiske strategi har Styrelsesrådet foretaget sin halvårlige dybdegående vurdering af det indbyrdes forhold mellem pengepolitik og finansiel stabilitet. Forholdene for finansiel stabilitet er blevet forværret siden vores seneste gennemgang i december 2021, særlig på kort sigt. Især kan en lavere vækst og voksende omkostningspres samt stigende risikofrie renter og statsobligationsrenter medføre en yderligere forværring i finansieringsforholdene for låntagere. Samtidig kan strammere finansieringsforhold reducere nogle eksisterende sårbarheder i forhold til den finansielle stabilitet på mellemlangt sigt. Banker, som indledte året med robuste kapitalpositioner og forbedret aktivkvalitet, har nu større kreditrisiko. Vi vil holde et skarpt øje med disse faktorer. Under alle omstændigheder er den makroprudentielle politik stadig den første forsvarslinje i indsatsen for at bevare finansiel stabilitet og håndtere sårbarheder på mellemlangt sigt.

Konklusion

Sammenfattende har Ruslands uberettigede angreb på Ukraine en alvorlig indvirkning på økonomien i euroområdet, og udsigterne er stadig præget af høj usikkerhed. Men betingelserne for en fortsat økonomisk vækst og yderligere genopretning af økonomien på mellemlangt sigt er til stede.

Inflationen ligger på et uønsket højt niveau og forventes at forblive over vores mål i et stykke tid. Vi vil sikre, at inflationen igen kommer ned på vores 2 procent-mål på mellemlangt sigt. På denne baggrund besluttede vi at tage yderligere skridt i normaliseringen af vores pengepolitik. Kalibreringen af vores politikker vil fortsat afhænge af dataene og afspejle vores løbende vurdering af udsigterne. Vi er rede til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat – om nødvendigt ved at indarbejde fleksibilitet – for at sikre, at inflationen stabiliserer sig på vores 2 procent-mål på mellemlangt sigt.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.