PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 15. december 2022

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 50 basispoint, og på baggrund af de betydeligt opjusterede inflationsudsigter forventer vi yderligere forhøjelser. Vi vurderer især, at renterne stadig skal stige væsentligt og støt for at nå et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. At holde renterne på et restriktivt niveau vil efterhånden mindske inflationen ved at dæmpe efterspørgslen og vil også værne mod risikoen for et vedvarende opadrettet skift i inflationsforventningerne. Vores fremtidige beslutninger om de pengepolitiske renter vil stadig være dataforankrede og følge en fremgangsmåde, hvor beslutningerne træffes fra møde til møde.

ECB's officielle renter er vores vigtigste redskab til at fastlægge den pengepolitiske linje. Styrelsesrådets drøftelser i dag omfattede også principperne for normalisering af Eurosystemets pengepolitiske beholdninger af værdipapirer. Fra begyndelsen af marts 2023 og frem vil porteføljen under programmet til opkøb af værdipapirer (APP) blive reduceret i et afmålt og forudsigeligt tempo, idet Eurosystemet ikke i fuldt omfang vil geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder. Reduktionen vil i gennemsnit udgøre 15 mia. euro pr. måned frem til udgangen af 2. kvartal 2023, og tempoet derefter bestemmes efterhånden.

På mødet i februar vil Styrelsesrådet meddele de nærmere parametre for reduktionen af APP-beholdningerne. Styrelsesrådet vil regelmæssigt tage tempoet for reduktion af APP-porteføljen op til fornyet overvejelse for at sikre, at det hele tiden er i overensstemmelse med den overordnede pengepolitiske strategi og linje og for at bevare markedets funktion og en fast styring af pengemarkedsforholdene på kort sigt. Inden udgangen af 2023 vil vi desuden gennemgå vores operationelle rammer for styring af de korte renter, hvilket vil give oplysninger med hensyn til slutdestinationen for balancenormaliseringsprocessen.

Vi besluttede at forhøje renterne i dag – og forventer yderligere betydelige forhøjelser – fordi inflationen stadig er alt for høj, og fordi den ifølge fremskrivningerne forventes at forblive over målet i alt for lang tid. Ifølge Eurostats foreløbige skøn var inflationen 10,0 pct. i november, lidt lavere end i oktober, hvor den var 10,6 pct. Faldet skyldes primært en lavere prisstigningstakt for energi. Prisstigningstakten for fødevarer og de underliggende prispres i hele økonomien er tiltaget og vil vare ved i et stykke tid. På baggrund af ekstraordinær usikkerhed har Eurosystemets stab opjusteret sine fremskrivninger for inflationen betydeligt. Ifølge fremskrivningerne forventes den gennemsnitlige inflation nu at være 8,4 pct. i 2022 for derefter at falde til 6,3 pct. i 2023, idet inflationen forventes at falde markant i løbet af året. Derefter forventes inflationen ifølge fremskrivningerne at være 3,4 pct. i gennemsnit i 2024 og 2,3 pct. i 2025. Inflationen ekskl. energi og fødevarer forventes at være 3,9 pct. i gennemsnit i 2022 og at stige til 4,2 pct. i 2023 for derefter at falde til 2,8 pct. i 2024 og 2,4 pct. i 2025.

En nedgang i euroområdets økonomi kan forekomme i dette og næste kvartal som følge af energikrisen, stor usikkerhed, svækkelse af den globale økonomiske aktivitet og strammere finansieringsforhold. Ifølge Eurosystemets stabs seneste fremskrivninger ville en recession være forholdsvis kortvarig og mild. Ikke desto mindre forventes væksten at være afdæmpet næste år, og den er betydeligt nedjusteret i forhold til de foregående fremskrivninger. På lidt længere sigt forventes væksten at rette sig, efterhånden som den aktuelle modvind aftager. Alt i alt ventes den økonomiske vækst ifølge Eurosystemets stabs fremskrivninger nu at være 3,4 pct. i 2022, 0,5 pct. i 2023, 1,9 pct. i 2024 og 1,8 pct. i 2025.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Den økonomiske vækst i euroområdet aftog til 0,3 pct. i årets 3. kvartal. Høj inflation og strammere finansieringsforhold lægger en dæmper på forbruget og produktionen ved at mindske husholdningernes realindkomster og øge virksomhedernes omkostninger.

Væksten i verdensøkonomien er også aftagende i lyset af vedvarende geopolitisk usikkerhed, navnlig på grund af Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og det ukrainske folk, og strammere finansieringsforhold over hele verden. Den tidligere forværring af bytteforholdene, hvor importpriserne steg hurtigere end eksportpriserne, påvirker stadig købekraften i euroområdet negativt.

På den positive side steg beskæftigelsen med 0,3 pct. i 3. kvartal, og arbejdsløsheden nåede et nyt historisk lavpunkt på 6,5 pct. i oktober. Stigende lønninger ventes at kompensere for en del af den tabte købekraft og dermed støtte forbruget. Men efterhånden som økonomien svækkes, forventes jobskabelsen at aftage, og arbejdsløsheden kan stige i de kommende kvartaler.

Finanspolitiske støtteforanstaltninger til at beskytte økonomien mod de høje energiprisers virkning bør være midlertidige, målrettede og skræddersyede til at bevare energibesparende initiativer. Finanspolitiske foranstaltninger, der er ude af trit med disse principper, vil sandsynligvis forværre inflationspresset, hvilket ville kræve en stærkere pengepolitisk reaktion. Desuden bør finanspolitikken, i overensstemmelse med EU's rammer for økonomisk styring, være indrettet til at gøre vores økonomi mere produktiv og gradvis nedbringe den høje offentlige gæld. Politikker med det formål at øge euroområdets forsyningskapacitet, navnlig i energisektoren, kan bidrage til at mindske prispresset på mellemlangt sigt. Med dette for øje bør regeringerne hurtigt gennemføre deres investerings- og strukturreformplaner under Next Generation EU-programmet. Reformen af EU's rammer for økonomisk styring bør afsluttes hurtigt.

Inflationen

Inflationen faldt til 10,0 pct. i november primært som følge af en lavere prisstigningstakt for energi, mens prisstigningstakten for tjenesteydelser også faldt en smule. Prisstigningstakten for fødevarer steg imidlertid yderligere til 13,6 pct., da fødevareproduktionens høje inputomkostninger blev overvæltet på forbrugerne.

Der er stadig kraftige prispres på tværs af sektorerne, hvilket til dels skyldes virkningen af de høje energiomkostninger igennem hele økonomien. Inflationen ekskl. energi og fødevarer var uændret i november på 5,0 pct., og andre mål for den underliggende inflation ligger også højt. Finanspolitiske foranstaltninger, der er rettet mod at kompensere husholdningerne for de høje energipriser og inflationen, ventes at dæmpe inflationen i det kommende år, men de vil øge inflationen, når de trækkes tilbage.

Forsyningsflaskehalsene bliver gradvis mindre, selvom virkningerne heraf stadig bidrager til inflationen, især i kraft af stigende varepriser. Det samme gælder ophævelsen af pandemirelaterede restriktioner: den ophobede efterspørgsel er ganske vist svækket, men påvirker stadig priserne i opadgående retning, navnlig i servicesektoren. Euroens depreciering i år fortsætter også med at påvirke forbrugerpriserne.

Lønstigningstakten er tiltagende, idet den understøttes af robuste arbejdsmarkeder og en vis indhentning i lønningerne for at kompensere arbejdstagerne for højere inflation. Eftersom disse faktorer fortsat ventes at gøre sig gældende, forventes lønstigningstakten ifølge Eurosystemets stabs fremskrivninger at ligge et godt stykke over det historiske gennemsnit og at øge den underliggende inflation i hele fremskrivningsperioden. De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt ligger aktuelt på ca.2 pct., selvom yderligere justeringer af nogle af indikatorerne, der bringer dem over inflationsmålet, kræver fortsat overvågning.

Risikovurdering

Risiciene i tilknytning til vækstudsigterne for økonomien er nedadrettede, navnlig på kort sigt. Krigen mod Ukraine udgør fortsat en betydelig nedadrettet risiko for økonomien. Energi- og fødevareomkostningerne kan også vedblive med at være højere end forventet. Hvis verdensøkonomien svækkes hurtigere, end vi forventer, kan det yderligere forsinke væksten i euroområdet.

Risiciene i tilknytning til inflationsudsigterne er primært opadrettede. På kort sigt kan eksisterende pres på forsyningskæden medføre kraftigere stigninger end forventet i detailpriserne på energi og fødevarer. På mellemlangt sigt skyldes risiciene hovedsagelig indenlandske faktorer som fx en vedvarende stigning i inflationsforventningerne over vores mål eller større lønstigninger end forventet. Hvis energiomkostningerne falder, eller efterspørgslen svækkes yderligere, vil presset på priserne derimod blive mindre.

De finansielle og monetære forhold

Efterhånden som vi strammer pengepolitikken, bliver det dyrere for virksomhederne og husholdningerne at låne penge. Bankernes långivning til virksomheder er stadig robust, idet virksomhederne udskifter obligationer med banklån og kreditfinansierer de højere produktions- og investeringsomkostninger. Husholdningerne låner mindre på grund af strammere kreditstandarder, stigende renter, forværrede udsigter for boligmarkedet og lav forbrugertillid.

I overensstemmelse med vores pengepolitiske strategi foretager Styrelsesrådet to gange årligt en dybdegående vurdering af det indbyrdes forhold mellem pengepolitik og finansiel stabilitet. Forholdene for den finansielle stabilitet er forværret siden vores seneste gennemgang i juni 2022 som følge af en svagere økonomi og stigende kreditrisiko. Endvidere er sårbarhederne med hensyn til statsgæld tiltaget på baggrund af de svagere økonomiske udsigter og svagere budgetstillinger. Strammere finansieringsforhold ville afbøde opbygningen af finansielle sårbarheder og lavere halerisici for inflationen på mellemlangt sigt, men prisen er en større risiko for systemisk stress og større nedadrettede risici for væksten på kort sigt. Desuden kan likviditetsbehovet hos finansielle institutioner uden for banksektoren forstærke markedets volatilitet. Samtidig har bankerne i euroområdet komfortable kapitalniveauer, hvilket bidrager til at mindske en strammere pengepolitiks bivirkninger for den finansielle stabilitet. Makroprudentiel politik er stadig den første forsvarslinje i indsatsen for at bevare finansiel stabilitet og håndtere sårbarheder på mellemlangt sigt.

Konklusion

For at opsummere forhøjede vi i dag ECB's tre officielle renter med 50 basispoint, og på baggrund af vores betydeligt opjusterede inflationsudsigter forventer vi yderligere forhøjelser. Vi vurderer især, at renterne stadig skal stige væsentligt og støt for at nå et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. At holde renterne på et restriktivt niveau vil efterhånden mindske inflationen ved at dæmpe efterspørgslen og vil også værne mod risikoen for et vedvarende opadrettet skift i inflationsforventningerne. Endvidere vil APP-porteføljen fra begyndelsen af marts 2023 og frem blive reduceret i et afmålt og forudsigeligt tempo, idet Eurosystemet ikke i fuldt omfang vil geninvestere afdragene på hovedstolen fra værdipapirer, der forfalder.

Vores fremtidige beslutninger om de pengepolitiske renter vil stadig være dataforankrede og blive truffet fra møde til møde. Vi er rede til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen vender tilbage til vores inflationsmål på mellemlangt sigt.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.