PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB,

Frankfurt am Main, 14. september 2023

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Inflationen fortsætter med at falde, men forventes stadig at forblive for høj i for lang tid. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. For at styrke fremskridtet hen imod vores mål besluttede Styrelsesrådet i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint.

Dagens rentestigning afspejler vores vurdering af inflationsudsigterne på baggrund af nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. I de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra september forventer ECB's stab en gennemsnitlig inflation på 5,6 pct. i 2023, 3,2 pct. i 2024 og 2,1 pct. i 2025. Dette er en opjustering for 2023 og 2024 og en nedjustering for 2025. Opjusteringen for 2023 og 2024 afspejler navnlig de stigende energipriser. Det underliggende prispres er stadig kraftigt, selvom de fleste indikatorer er begyndt at aftage. ECB's stab har foretaget en let nedjustering af den forventede udvikling for inflation ekskl. energi og fødevarer til et gennemsnit på 5,1 pct. i 2023, 2,9 pct. i 2024 og 2,2 pct. 2025. Vores tidligere renteforhøjelser slår fortsat kraftigt igennem. Finansieringsforholdene er blevet strammet igen og dæmper i stigende grad efterspørgslen, hvilket er en vigtig faktor for at bringe inflationen tilbage til målet. På baggrund af denne stramnings øgede indvirkning på den indenlandske efterspørgsel og svækkelsen af den internationale handel har ECB's stab nedjusteret fremskrivningerne for den økonomiske vækst betydeligt. ECB's stab forventer nu, at økonomien i euroområdet vil vokse med 0,7 pct. i 2023, 1,0 pct. i 2024 og 1,5 pct. i 2025.

På grundlag af vores nuværende vurdering finder vi, at ECB's officielle renter nu ligger på et niveau, der – hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid – vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores mål. Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at ECB's officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt, så længe det er nødvendigt. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag. Vores rentebeslutninger baseres på vores vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien vil sandsynligvis forblive afdæmpet i de kommende måneder. Den stagnerede generelt i 1. halvår, og de seneste indikatorer tyder på, at den også har været svag i 3. kvartal. Lavere efterspørgsel efter eksport fra euroområdet og virkningen af de stramme finansieringsforhold dæmper væksten, herunder gennem lavere erhvervs- og boliginvesteringer. Servicesektoren, som hidtil har været robust, er nu også begyndt at blive svækket. Over tid ventes den økonomiske vækst at tage til igen, da realindkomsten forventes at stige på baggrund af faldende inflation, stigende lønninger og et stærkt arbejdsmarked, hvilket vil understøtte forbruget.

Arbejdsmarkedet er indtil videre stadig robust på trods af den økonomiske afmatning. Arbejdsløsheden forblev på sit historiske lavpunkt på 6,4 pct. i juli. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, men væksten er aftagende. Også i servicesektoren, som har været en vigtig drivkraft bag væksten i beskæftigelsen siden midten af 2022, skabes der nu færre arbejdspladser.

Efterhånden som energikrisen aftager, bør regeringerne fortsætte tilbagerulningen af de tilknyttede støtteforanstaltninger. Dette er vigtigt for at undgå, at inflationspresset forværres på mellemlangt sigt, hvilket ville kræve en endnu stærkere pengepolitisk reaktion. Finanspolitikken bør være rettet mod at gøre økonomien mere produktiv og gradvis nedbringe den høje offentlige gæld. Politikker, der har til formål at øge euroområdets forsyningskapacitet – som vil blive støttet af den fulde gennemførelse af Next Generation EU-programmet – kan bidrage til at mindske prispresset på mellemlangt sigt og vil samtidig støtte den grønne omstilling. Reformen af EU's rammer for økonomisk styring bør afsluttes inden årets udgang, og der bør sættes yderligere skub i fremskridtet hen imod kapitalmarkedsunionen.

Inflationen

Inflationen faldt til 5,3 pct. i juli, men forblev på det niveau i august ifølge Eurostats foreløbige skøn. Faldet i inflationen blev afbrudt, fordi energipriserne steg i forhold til juli. Fødevareinflationen er faldet i forhold til toppunktet i marts, men var næsten 10 pct. i august. I de kommende måneder vil de kraftige prisstigninger fra efteråret 2022 udgå af de årlige tal, og det vil trække inflationen ned.

Inflationen ekskl. energi og fødevarer faldt til 5,3 pct. i august fra 5,5 pct. i juli. Vareinflationen faldt til 4,8 pct. i august fra 5,0 pct. i juli og 5,5 pct. i juni. Dette kunne tilskrives bedre forsyningsforhold, tidligere fald i energipriserne, lempet prispres i de foregående led i produktionskæden og svagere efterspørgsel. Inflationen i servicesektoren faldt en smule til 5,5 pct, men blev holdt oppe af høje udgifter til ferier og rejser og af den høje lønvækst. Den årlige vækst i lønsum pr. ansat forblev på 5,5 pct. i årets 2. kvartal. Arbejdskraftsomkostningernes bidrag til den årlige indenlandske inflation steg i 2. kvartal, delvist som følge af den svagere produktivitet, mens indtjeningens bidrag faldt for første gang siden begyndelsen af 2022.

De fleste mål for den underliggende inflation er begyndt at falde, idet udbud og efterspørgsel har nærmet sig hinanden, og bidraget fra de tidligere energiprisstigninger bliver mindre. Samtidig er det indenlandske prispres stadig kraftigt.

De fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger i øjeblikket på ca. 2 pct. Nogle indikatorer er imidlertid steget og kræver nøje overvågning.

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er primært nedadrettede. Væksten kan også bremses yderligere, hvis pengepolitikken har kraftigere virkninger end forventet, eller hvis verdensøkonomien svækkes, fx som følge af yderligere afmatning i Kina. Omvendt kan væksten blive højere end forventet, hvis det stærke arbejdsmarked, de stigende realindkomster og den aftagende usikkerhed bevirker, at både private og virksomheder får større tillid og øger forbruget.

Opadrettede risici for inflationen omfatter et potentielt fornyet opadrettet pres på energi- og fødevareomkostningerne. Ugunstige vejrforhold og den aktuelle klimakrise mere generelt kan skubbe fødevarepriserne højere op end forventet. En vedvarende stigning i inflationsforventningerne, der ligger over vores mål, eller større stigninger i lønninger og avancer end forventet kan også få inflationen til at stige, herunder på mellemlangt sigt. Svagere efterspørgsel – fx som følge af en stærkere transmission af pengepolitikken eller en forværring af den økonomiske situation uden for euroområdet – vil derimod lette prispresset, især på mellemlangt sigt.

De finansielle og monetære forhold

Vores pengepolitiske stramninger transmitteres stadig kraftigt til de bredere finansieringsforhold. Finansiering er igen blevet dyrere for bankerne i en situation, hvor sparerne erstatter dag til dag-indskud med tidsindskud, som giver højere rente, og ECB's målrettede langfristede markedsoperationer udfases. De gennemsnitlige udlånsrenter for erhvervslån og realkreditlån steg igen i juli til henholdsvis 4,9 pct. og 3,8 pct.

Kreditudviklingen er blevet yderligere svækket. Udlån til virksomheder voksede årligt med 2,2 pct. i juli mod 3,0 pct. i juni. Udlån til husholdninger voksede også mindre kraftigt med 1,3 pct. mod 1,7 pct. i juni. På årsbasis faldt husholdningernes lån med 0,8 pct. baseret på data for de seneste tre måneder. Dette er det største fald siden euroens indførelse. Med den svage långivning og reduktionen af Eurosystemets balance faldt den årlige vækst i den brede pengemængde fra 0,6 pct. i juni til -0,4 pct. i juli, hvilket er det laveste niveau nogensinde. På årsbasis faldt den brede pengemængde med 1,5 pct. baseret på data for de seneste tre måneder.

Konklusion

Inflationen fortsætter med at falde, men forventes stadig at forblive for høj i for lang tid. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. For at styrke fremskridtet hen imod vores mål besluttede Styrelsesrådet i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. På grundlag af vores nuværende vurdering finder vi, at ECB's officielle renter nu ligger på et niveau, der – hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid – vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores mål. Vores fremtidige beslutninger vil sikre, at ECB's officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt, så længe det er nødvendigt. Vi vil fortsat benytte en dataforankret tilgang, når vi fastlægger niveauet for og varigheden af disse restriktive tiltag.

Vi er under alle omstændigheder klar til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen bringes tilbage til vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.